Kort beskrivelse af en Stabyhoun:

Udseende: halvlanghåret, udstråler værdighed og klogskab
Familiehund: trofast - klog - hengiven - pålidelig
Jagthund: stående - udholdende - gode jagtinstikter
Lydighedshund: utrolig lærenem, elsker at behage sin fører​

Efter at vi havde haft Parson Russel Terrier i flere år begyndte vi at se os om efter en race mere, men hvilken? Vi kiggede i flere år efter lige den vi kunne tænke os og straks vi så beskrivelse af en stabyhoun var vi solgt. Helt overbevist blev vi da vi så dem "in live".
Vores første stabyhoun Stabyholtze Sikka er født i 2007.
Det er en helt anden hund end en terrier, vi kaldte hende slaskedukken. Hun har været super nem at opdrage på. Hun begik sig hurtig på de bonede gulve og det gik over al forventning, hun opførte sig som om det var bare hendes arena og høstede sin første fløjplads....
Sikka voksede sig efterhånden til en stor flot pige med fine præmieringer NORDJV08 et CERT og CACIB både i DK og Tyskland så da hun var godt 2 år besluttede vi at hun skulle have sit første kuld hvalpe. Idag er hun her ikke mere. Efter en løbetid, hvor det udviklede sig til problemer med livmoderen lod vi hende sove ind i december 2017.

Ret hurtigt efter vi fik Sikka var vi overbevist om at vi skulle have en Stabyhoun mere. Vi blev skrevet op på venteliste i Holland og efter et års venten kunne vi hente vores hvalp og den 27.01.11 flyttede Squeeze play Bo Tjitske ind hos os. Hun har også det dejlige stabyhoun sind vi elsker. Hun er udstillet flere gange med flotte rosetter og beskrivelser og fået cert. Hun nyder nu sit otiom hos en dejlig familie.

I Holland blev vi for år tilbage forelsket i den brune stabyhoun. Det er ikke nemt at få en hvalp med de brune gener så vi valgte selv at lave den og Røgild´s Cindy von Sikni blev vores 3. stabyhoun. Hun er født den 05.10.2011. For så at få den brune hvalp valgte vi at parre Cindy i 2014 med en brun hanhund og derfra har vi vores 4. stabyhoun Røgild´s Fenja Jurre. I 2016 havde Fenja sit første kuld og vi beholdt Røgild´s Keescha Fenja Jurre, en lille prinsesse som kan sno de andre fuldstændig - så vi havde på et tidspunk 4 generationer. En fantastisk oplevelse selv at have lavet vores hunde og se hvordan de har udviklet sig.
I 2016 begyndte vi at kigge os om efter en tævelinie i Holland, som kunne matsche de danske linier. Derfor har vi nu den 5. stabyhoun Marrondales Nienke, som jo så iøvrigt blev den første Danske Junior Champion.

Fra Cindy´s sidste kuld i januar 2018 har vi beholdt endnu en princesse vores 6. stabyhoun Røgild´s Penny Cindy Iceman. Cindy er i april 19 flyttet ind hos en dejlig familie i Odense som vil give hende et dejligt seniorliv. 
Penny´s far er en Tjitske søn, så her har vi både lavet mor og far, det er lidt specielt at være kommet dertil. Nu er det så spændene om vi fortsat kan se både mor og farmor i hende.

Sådan indaf bagdøren fik vi i juli/oktober 2018 Marrondales Hiske. Hun var importeret til DK fra Holland, men daværende ejere blev desvære ramt af huset brændte og Hiske blev efter nogle måneders ophold hos os vores hund på ejersertificatet.

Vi vidste jo at vi på et tidspunkt ville have en brun tæve mere og da vi havde set Fenjas hvalpe med Kerst Tys, besluttede vi at lave denne kombination igen og derfra har vi beholdt Røgild´s Siiri Fenja Kerst Tys. 

Du kan se mere beskrivelse af tæverne på deres egne sider.


Det er vores mål at avle på sunde, smukke hunde og følger de gældende regler om at tage det hollandske avlsråd med på råd. Så når vi spøger på en hanhund vi gerne vil bruge, ser vi meget på dens eget eksteriør og dens families eksteriør og forhører os så vidt muligt, hvordan hundens temperament er inden vi beslutter os. Samtidig skal det være en smuk og velplejet hanhund. For os er det vigtigt kun at bruge avlsdyr som er med til at fremme vores lille race her i Danmark.

Vi deltager så vidt muligt i alle de udstillinger vi kan med en eller flere hunde.
Ellers får hundene lov til at bruge deres energi på løb over vores marker og kan de fange en muldvarp eller mus ja så går de ikke af vejen for dette med en vældig energi og lyst til arbejdet..

Vil du vide mere om en stabyhoun så kig omkring www.stabyhoun.dk

Ønsker du at blive skrevet op på vores venteliste til hvalp.

Så skriv en mail med oplysninger om dig og din familie.​

Du er også altid velkommen til at ringe eller komme forbi til en "hundesnak" om stabyhoun.​

Stabyhoun.parson@gmail.com
e
ller ring for mere info 26733760

Fenja, Keescha, Leila(som skal bo i Norge fra februar 2017) og Tjiske

Promotion film af Stabyhoun.

Da vi havde et kuld hvalpe med brune i 2017 efter Røgild´s Fenja Jurre og Kerst Tys v.t Hondsdraf, blev vi kontaktet af den Hollandske klub om vi kunne filme dem, de var nemlig ved at lave en promotion film om Stabyhoun og manglede film af brune stabyhouns.
Her er filmen og næsten sidst er der flere sekvenser med Fenja og hendes 7 uger gamle hvalpe i december 2017